Stedfar eller bonusfar?
Der er mange navne for den forælder, der træder ind i en familie, hvor der er børn i forvejen. Historisk set var en stedfar eller -mor, en der trådte i stedet for en forælder.
Nu om dage er det mere en ekstra voksen i barnets liv, som nogle af forældretitlerne indikerer. F.eks. ekstrafar, papfar, reservefar eller bonusfar.
I nogle familier vælger man at bruge sit navn og ikke en titel, der har noget med ”far” at gøre. Eller man henviser til, at det er den anden forælders kæreste: mors mand eller fars partner.
Der er ingen forældretitel, der er bedre end den anden; vælg det, som falder nemmest, føles rigtigt og passer bedst til jeres familie.
Er det en bonus at få en bonusfar?
Det kan det være. En bonusfar kan blive en ekstra voksen i et barns liv. En gave, en ekstra ressource. Og for nogen vil det tilføre noget nyt i form af nye interesser, mere struktur eller andre måder at gøre tingene på.
Det bliver ikke en ny kernefamilie, men det kan blive noget andet lige så godt. Men det tager tid, og det vil for de fleste være noget, der skal læres. Det kan føles svært, og det kræver tålmodighed.
Hvordan får jeg et godt forhold til min kærestes barn?
Der er stor forskel på, om det er et lille barn eller en teenager, du bliver bonusfar for. Der er også forskel på, hvilke erfaringer børn har med, men vær forberedt på, at det tager tid, før du som bonusfar får opbygget en god relation. Det tager tid at knytte bånd, og det kræver tålmodighed og rummelighed.
Lad det gå i barnets tempo. For at opbygge en relation kræver det, at man investerer i forholdet. Det kræver, at man laver ting sammen, og det kræver en accept af, at barnet også har alenetid med sin biologiske forælder. Barnet vil dermed få en forståelse for, at den nye forælder ikke ”tager mor helt”.
Børn fornemmer hurtigt oprigtighed, så vær dig selv. Vis barnet, at du gerne vil det, men lad relationen langsomt udvikle sig i barnets tempo. Vær også forberedt på, og vis overbærenhed i forhold til, at der kan komme reaktioner på den nye familiekonstellation. Det handler ikke om dig. Det handler om den nye situation.
Må man opdrage på sine bonusbørn?
Når I skal tale om, hvorvidt opdragelse hører med til at være bonusfar, er det vigtigt at have med i overvejelserne, at barnet har brug for en zone, hvor det er elsket ubetinget.
På den ene side kan det gøre det svært for barnet at føle sig rigtigt hjemme, hvis bonusfar irettesætter og opdrager.
På den anden side kan man sige, at det er uholdbart, hvis bonusfar ingen medbestemmelsesret har i sit eget hjem.
Man skal ikke overskride andres grænser, men man skal huske at sætte sine egne grænser. Og måske kan det slet ikke undgås, at vi ”opdrager”, fordi vi automatisk præger gennem vores handlinger. Børn gør oftest, hvad de ser, ikke hvad vi siger, de skal gøre.
Det kan være en fordel i “den nye familie” at få skabt et sæt af fælles regler og værdier, som alle kan være enige om. Det kunne blandt andet handle om:
- Hvordan taler vi til og om hinanden i familien?
- Holder vi bordskik?
- Deles vi om de huslige pligter?
- Skal børnene rydde op på deres egne værelser
- Sengetider? Må man være længere oppe i weekenden?
- Regler for brug af Ipad, mobiltelefon osv.
- Lektielæsning – hvornår og hvordan foregår det?
Den vigtigste opgave for jer er, at hjemmet bliver et trygt sted for alle at være: At familiens værdier og leveregler er tydelige for enhver. At alle ved, at alle er lige betydningsfulde. Og at alle begår fejl, men gør deres bedste.
Læs også: De svære følelser i en sammenbragt familie
Parforholdet som det stærke fundament
Det kan være udfordrende for parforholdet ”at stå model til”, at en familiekultur skal skabes, og at der skal opbygges relationer mellem nye familiemedlemmer. Det kræver, at man er villig til at bruge tid og energi på familien, og at man som par får forventningsafstemt og talt om værdier i ”vores familie”. Hvad er vigtigt for mig, hvad er vigtigt for os, hvad kan jeg gå på kompromis med, og hvad kan jeg ikke leve med?
Det kræver en indsats at få en ”ny” familie til at fungere, ligesom det kræver en indsats at få parforholdet til at fungere. Også de dage, hvor der er bunker af sengetøj med opkast, snotnæser eller en sur teenager, der smækker med døren. Kærlighedsrelationen mellem de voksne er trods alt grundlaget for, at ”den nye familie” overhovedet eksisterer. Forsøg derfor at tænke følgende ind i jeres hverdag:
- Alenetid hver for sig
- Accept af, at det er vigtigt med alenetid barn/børn og forælder imellem
- Kærlighedsgaver i hverdagen: Lav en livret, skriv en sød hilsen, giv et ekstra kram, sørg for noget praktisk, spørg til hinanden, selvom hverdagen kan være travl
- Lommer af parforholdstid, hvor det er muligt at give fuldt fokus til forelskelse og hinanden
Udfordringer i den sammenbragte familie
En udfordring, som mange har svært ved at vænne sig til, er, at der er et andet menneske i kulissen, som har stor indflydelse på din hverdag, dit liv og dit kærlighedsforhold, nemlig børnenes anden forælder. Når der skal aftales ferier, når der er højtider og fødselsdage, når der er skolearrangementer, sygdom, flytninger, osv., så er der altid en anden forælder, der skal involveres.
Der vil være uenigheder, der skal tackles og kompromiser, der skal indgås.
Det kan for nogen føles som tab af kontrol over egen tilværelse, men det er et vilkår i sammenbragte familier. Det kan du ikke lave om på, men du har mulighed for at være medvirkende til, at det ikke kommer til at fylde negativt i jeres familie og parforhold og går ud over børnenes trivsel.
