Husk den intime kontakt

Når du giver dit barn flaske uden at supplere med amning, kan du bruge den klassiske flaskestilling. Husk dog stadig at skabe tæt kontakt til dit barn, når du giver flaske. Der er udviklingsmæssigt ingen forskel ved at give flaske fuldtid, hvis bare du husker at skabe tæt kontakt til dit barn.

Når du giver dit barn flaske, er det vigtigt, at I vælger nogle få personer, som giver barnet flasken. Det kan for eksempel være din partner eller dig selv. Ved at være få personer om at give flaske, kan I stadig holde den intime kontakt mellem forælder og barn.

Om Anna og Anne

Anna Neel Forchhammer og Anne Due Barslund er jordemødre og har sammen stiftet Jordemodertid, som tilbyder en bred vifte af hjælp til gravide og nybagte forældre, blandt andet fødselsforberedelse og ammekonsultationer.