Simuler brystmælken

Når du giver dit barn flaske som supplement til amning, er det vigtigt, at du bedst muligt simulerer den måde brystmælken kommer ud af brystet. Det kan du gøre ved, at:

  • Sætte barnet op og støtte barnets nakke
  • Føre flasken vandret ind i barnets mund
  • Vippe flasken roligt op og ned for at simulere den måde, mælken kommer ud af brystet på

Det er helt okay, hvis du får behov for at supplere din amning med flaske. Ved delvis amning får dit barn stadig de sundhedsmæssige fordele, der er ved at amme fuldt.

Efterspørgsel

Husk, at når du giver barnet anden ernæring end modermælk, vil dit barn også efterspørge mindre modermælk hos dig.

Om Anna og Anne

Anna Neel Forchhammer og Anne Due Barslund er jordemødre og har sammen stiftet Jordemodertid, som tilbyder en bred vifte af hjælp til gravide og nybagte forældre, blandt andet fødselsforberedelse og ammekonsultationer.